ADJUNKT RØRLUND.
Just nu må jeg tale, Dina, skønt Deres adfærd igår og idag har gjort mig det tifold vanskeligere. Men for Deres redning må alle andre hensyn vige. De mindes det ord, jeg gav Dem. De mindes, hvad De loved at svare, når jeg fandt, at tiden var kommen. Nu tør jeg ikke længer betænke mig, og derfor – (til Johan Tønnesen:) denne unge pige, som De efterstræber, er min trolovede.