PROFESSOR RUBEK
(hensynsløsere).
Noget sådant, oprigtig talt, lille Maja. Jeg havde da i et år eller halvandet gået der ensom og grublende, og lagt den sidste – den aller sidste hånd på mit værk. „Opstandelsens dag“ gik ud over verden og bragte mig ry – og al anden herlighed forresten. (varmere.) Men jeg elskede ikke mit eget værk længer. Menneskenes blomster og virak kunde gerne jaget mig kvalmende og fortvilet ind i de tykkeste skoge. (ser på hende.) Du, som jo er tankelæser, – kan du gætte, hvad der så faldt mig ind?
PROFESSOR RUBEK.
[More unfeelingly.]
Something of the sort, to tell the truth, little Maia. For a year or a year and a half I had lived there lonely and brooding, and had put the last touch--the very last touch, to my work. “The Resurrection Day” went out over the world and brought me fame--and everything else that heart could desire. [With greater warmth.] But I no longer loved my own work. Men’s laurels and incense nauseated me, till I could have rushed away in despair and hidden myself in the depths of the woods. [Looking at her.] You, who are a thought-reader--can you guess what then occurred to me?
鲁贝克教授
（更加冷酷）
说老实话，差不多是这样，小梅遏。有一年或是一年半光景，我一个人过日子，沉思默想，完成了我的作品的真正最后阶段。《复活日》出来以后，传遍全世界，我因此享受了盛名--- 并且满足了其他一切欲望。（更加兴奋）然而我不再爱我自己的工作了。人间的桂冠和馨香使我恶心，我心灰意懒地几乎想逃到深林里藏起来。（瞧她）你善于猜心事，你可猜得出那时我忽然想起了什么？
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=1e7c77b4-bad8-11e0-ab97-001cc4df1abe
