PROFESSOR RUBEK (tungt). Jo, jo, Irene, – jeg forstår det nok. (Han sætter sig på en sten ved bækken. Hun står bag ved ham, lænet mod fjældvæggen.)
PROFESSOR RUBEK. [Sadly.] Yes, yes, Irene, I understand. [He seats himself on a stone beside the brook. She stands behind him, leaning against the wall of rock.]
