REBEKKA.
Ja, Rosmer –. (rejser sig.) Bli’ bare siddende. De også, rektor Kroll. Men nu må det for dagen. Det var ikke dig, Rosmer. Du er skyldfri. Det var mig, som lokked –, som kom til at lokke Beate ud på de vildsomme veje –
REBEKKA.
Ja, Rosmer – steht auf. Bleib nur sitzen. Auch Sie, Herr Rektor. Es muß jetzt doch an den Tag. Du warst es nicht, Rosmer. Du bist schuldlos. Ich habe Beate –, habe allmählich Beate auf Irrwege gelockt –
REBECCA.
Yes, John. (Gets up.) No, do not get up. Nor you either, Mr. Kroll. But we must let in the daylight now. It was not you, John. You are innocent. It was I that lured--that ended by luring--Beata into the tortuous path--
吕贝克
啊，罗斯莫—— (站起来) 坐着别动。克罗尔校长，你也别动。现在我非说不可了。罗斯莫，这事跟你不相干。你没有罪过。引诱碧爱特，并且终于把她引上迷惑的道路的人是我。
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=5d3ffe0a-c18e-11e0-ab97-001cc4df1abe
