CÆSAR JULIAN. Lad se, lad se! (læser.) Ah! (han læser atter længe under en stærk indre bevægelse; derpå ser han op og siger:) Det er altså kejserens vilje, at –? Godt, godt, ædle Decentius; kejserens vilje skal blive efterkommet.
JULIAN. Laß sehen, laß sehen! Liest. Ah! Er liest noch einmal lange, mit starker innerer Erregung, dann blickt er auf und sagt: Es ist also des Kaisers Wille, daß –? Gut, gut, edler Decentius! Des Kaisers Wille soll erfüllt werden.