RIDDEREN SALLUST.
Jeg var ødelagt, herre; og jeg syntes, at Cæsar havde slåt hånden af mig. Ja, min Cæsar, jeg forrådte dig – i de første måneder; siden ikke. Din vennesælhed, dit store sind, al den nåde, du viste mig –; jeg blev, hvad jeg havde givet mig ud for, din trofaste tilhænger, og i mine lønlige breve til Rom førte jeg bag lyset dem, som havde udsendt mig.