You are here: BP HOME > MI > Kejser og galilæer (Emperor and Galilean) > record
Kejser og galilæer (Emperor and Galilean)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
    Enter number of multiples in view:
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionPart I: I Cæsars frafald
Click to Expand/Collapse OptionPart II: Kejser Julian
CÆSAR JULIAN.
Og hvad blev rigets lod, om jeg vakler nu? En affældig kejser, og efter ham et umyndigt barn i herskersædet; splid og oprør; alles hånd imod alles for at rane magten. – For ikke mange nætter siden havde jeg et syn. Der åbenbared sig for mig en skikkelse med en lyskreds om hovedet; den så vredt på mig og sagde: vælg! Dermed løste den sig op, ligesom en stigende morgendamp. Hidtil har jeg udlagt dette syn, som sigtende til ganske andre ting; men nu, da jeg véd om kejserens forestående giftermål – – Ja, det gælder i sandhed at vælge, før ulykken vælter ind over riget. Jeg tænker ikke på egen fordel; men tør jeg skyde valget fra mig, Sallust? Og er det ikke min pligt imod kejseren at værge mit liv? Har jeg ret til at stå med hængende arme og vente på de mordere, som han i sin vanvittige angst tinger til at støde mig ned? Har jeg ret til at give den ulykkelige Konstanzios lejlighed til at vælte en ny blodskyld over sit syndbetyngede hoved? Er det ikke bedre for ham, – som der står i skrifterne, – at han lider uret end at han øver uret? Hvis derfor det, jeg tilføjer min frænde, kan kaldes en uret, så mener jeg, at denne min uret udjævnes derved, at den forhindrer min frænde fra at tilføje mig en uret. Jeg tror, at både Platon og Mark Aurel, hin Sofias kronede brudgom, skulde give mig medhold i dette. Det vilde i al fald ikke være en ganske uværdig opgave for visdomsvennerne, min kære Sallust! – O, havde jeg dog Libanios her!
JULIAN.
Und was wird des Reiches Schicksal sein, wenn ich jetzt schwanke? Ein hinfälliger Kaiser, und nach ihm auf dem Herrscherthron ein unmündiges Kind; Zwist und Aufruhr; – ein Kampf aller gegen alle, um die Macht an sich zu reißen. – Jüngst hatte ich nächtens ein Gesicht: eine Gestalt mit einem Glorienschein ums Haupt erschien mir; sie sah mich grollend an und sprach: Wähle! Dann verflog sie wie aufsteigender Morgendunst. Bisher hatte ich mir dieses Gesicht in ganz anderer Richtung ausgelegt, – aber jetzt, da ich von der bevorstehenden Heirat des Kaisers erfahren habe, – ja, in der Tat, jetzt heißt es wählen, eh’ das Verderben über das Reich hereinbricht. Ich denke nicht an eigenen Vorteil, – aber darf ich die Wahl ablehnen, Sallust? Und ist es nicht meine Pflicht gegen den Kaiser mein Leben zu verteidigen? Habe ich ein Recht dazu, die Hände in den Schoß zu legen und auf die Mörder zu warten, die er in seiner wahnsinnigen Angst dingt, mich niederzustoßen? Habe ich ein Recht dazu, dem unglücklichen Konstantios Gelegenheit zu geben, neue Blutschuld auf sein sündenschweres Haupt zu laden? Ist es nicht besser für ihn, – wie es in den Schriften heißt, – daß er Unrecht leide, als daß er Unrecht tue? Wenn also das, was ich meinem Vetter zufüge, ein Unrecht genannt werden kann, so meine ich, dieses Unrecht wird dadurch ausgeglichen, daß es meinen Vetter verhindert, mir ein Unrecht zuzufügen. Ich glaube, Platon wie Mark Aurel, Sophias gekrönter Bräutigam, würden mir darin beistimmen. Es wäre jedenfalls keine ganz unwürdige Aufgabe für die Weisheitsfreunde, mein lieber Sallust! – O, hätte ich doch Libanios hier!
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=7bc8b150-e2d6-11e0-ab97-001cc4df1abe
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login