CÆSAR JULIAN. Ord-skvalder fra læresalene! I mætter mig ikke længer med sligt. Og dog –; o, nej, nej, Maximos! Men I kan ikke fatte, hvorledes vi har det. Vi er som vinstokke, der er plantede om i en fremmed uvant jordbund; – plant os tilbage igen, og vi skulde gå ud; men i det nye vantrives vi.
JULIAN. Wortschwall aus den Lehrsälen! – Ihr macht mich nicht mehr satt mit dergleichen. Und doch –: nein, o nein, Maximos! Ihr könnt nicht fassen, wie es um uns steht. Wir sind wie Weinstöcke, die in ein fremdes, ungewohntes Erdreich gepflanzt sind; – pflanzt uns wieder zurück, und wir würden eingehen. Aber im neuen Boden verkümmern wir.