KEJSER JULIAN.
Hvilken lettende følelse at være ude af hine trangbrystede borgeres samkvem! Med hvilken skræk i øjnene løb de ikke rundt om min vogn, da jeg forlod staden? „Kom snart tilbage, og vær os da nådigere end nu“, skreg de. Jeg vender aldrig tilbage til Antiokia. Jeg vil ikke se denne utaknemmelige stad mere. Når jeg har sejret, lægger jeg hjemvejen over Tharses. (går hen til spåmændene.) Numa, – hvilke varsler for vort tog læser du denne morgenstund?