HØVEDSMANDEN AMMIAN (til Basilios og Makrina). I sælsomme mennesker; – I farer vild og øver dog det gode. Tak, at I har kvæget de udmattede; og gid kejserens tarv tillod, at jeg turde handle så mildt imod eders brødre, som jeg gerne vilde. (han går ud til højre.)
AMMIAN zu Basilios und Makrina. Ihr seltsamen Menschen – Ihr geht irre, und doch übt Ihr das Gute. Seid bedankt, daß Ihr die Ermatteten erquickt habt, – und möchte doch des Kaisers Nutzen es erlauben, daß ich Eure Brüder so mild behandeln dürfte, wie ich gern wollte. Er geht rechts ab.