FALK.
At det formørker os Guds fagre jord.
„Vor næste kærlighed“, „vor næste viv“,
„vort næste måltid“ og „vort næste liv“, –
se, den forsynlighed, som heri ligger,
den er det, som gør glædens søn til tigger.
Sålangt du ser, forstygger den vor tid,
den dræber nydelsen af øjeblikket;
du har ej ro, før du får båden vrikket
imod den „næste“ strand med slæb og slid;
men er du fremme, – mon du da tør hvile?
Nej, du må atter mod et „næste“ ile.
Og sådan går det – fortvæk – udaf livet, –
Gud véd, om bag et stoppested er givet.
