You are here: BP HOME > MI > Kærlighedens komedie (Love’s Comedy) > record
Kærlighedens komedie (Love’s Comedy)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
    Enter number of multiples in view:
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
FALK
(ser en stund på hende med tankefuld deltagelse).
Jeg ante længst, at Deres lod blev slig. –
Jeg mindes grant, da førstegang jeg så Dem,
hvor lidt de tyktes mig de andre lig,
og hvor fast ingen evned at forstå Dem.
Om bordet sad det pyntelige lag,
hvor theen dufted, – passiaren surred,
mens frøkner rødmed og mens herrer kurred,
lig tamme duer på en lummer dag.
Religionens og moralens sag
blev talt af modne møer og matroner,
og husligheden prist af unge koner,
mens De stod ensom, lig en fugl på tag.
Og da så sladderen tilslut var steget
til thevandsbakkanal og prosasvir, –
da skinned De som sølvet, vægtigt præget,
imellem stemplet kobber og papir.
De var en mønt ifra et fremmed rige,
blev her beregnet efter anden kurs,
var neppe gangbar i en kvik diskurs
om vers og smør og kunst og mer deslige.
Da – just som frøken Skære havde ordet –
FALK
[after gazing a moment at her in meditative sympathy].
That such must be your lot I long had guessed.
When first I met you, I can well recall,
You seemed to me quite other than the rest,
Beyond the comprehension of them all.
They sat at table,--fragrant tea a-brewing,
And small-talk humming with the tea in tune,
The young girls blushing and the young men cooing,
Like pigeons on a sultry afternoon.
Old maids and matrons volubly averred
Morality and faith’s supreme felicity,
Young wives were loud in praise of domesticity,
While you stood lonely like a mateless bird.
And when at last the gabbling clamour rose
To a tea-orgy, a debauch of prose,
You seemed a piece of silver, newly minted,
Among foul notes and coppers dulled and dinted.
You were a coin imported, alien, strange,
Here valued at another rate of change,
Not passing current in that babel mart
Of poetry and butter, cheese and art.
Then--while Miss Jay in triumph took the field--
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=ce1962c8-ea84-11e0-ab97-001cc4df1abe
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login