FALK
(slår ham på skuldren).
Det hærværk bær min livsvårs første bud.
Forlænge har jeg siddet bag gardiner
og digtet skriftlig under lampen tændt;
nu er min døde stuedigtning endt; –
med Herrens solskin jeg i dagen triner; –
min vår er kommen og min sjæls forvandling;
herefter digter jeg i dåd og handling.
FALK
[clapping him on the shoulder].
This wreck’s the first announcement of my spring;
No more behind drawn curtains I will sit,
Making pen poetry with lamp alit;
My dull domestic poetising’s done,
I’ll walk by day, and glory in the sun:
My spring is come, my soul has broken free,
Action henceforth shall be my poetry.
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=ce5083de-ea84-11e0-ab97-001cc4df1abe
