FALK.
O ja, – jeg véd, der drives jo et døgn-
koketteri med huslighedens tanke;
det er et rodskud af den store løgn,
der gror i højden, lig en humleranke.
Jeg tar ærbødig hatten af, min frue,
for „balheltinden“; hun er skønhedsbarn, –
og idealet spænder gyldne garn
i ballets sal, men knapt i ammens stue.