GUDMUND
(sagte, ser efter hende).
Sprungen ud som den fagreste rosenblomme,
der endnu var knop ved dagens komme.
GUDMUND.
[Softly, as he follows her with his eyes.]
She has flushed to the loveliest rose of May,
That was yet but a bud in the morning’s ray.
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=c9778b72-edd7-11e0-ab97-001cc4df1abe