MARGIT
(uden at høre på ham).
Hvor skulde jeg kvæde, hvor skulde jeg klage!
Klage og kvæde både nætter og dage!
(med stigende heftighed.)
Hvor skulde jeg lokke den frejdige svend
gennem lierne grønne til bergets kammer; –
der kunde jeg glemme al verdens jammer;
der kunde jeg brænde og leve med min ven!
MARGIT.
[Paying no heed to him.]
How I should quaver my magic lay!
Quaver and croon it both night and day!
[With growing vehemence.]
How I would lure the knight so bold
Through the greenwood glades to my mountain hold.
There were the world and its woes forgot
In the burning joys of our blissful lot.
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=c98d2e46-edd7-11e0-ab97-001cc4df1abe