You are here: BP HOME > MI > Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt) > record
Fru Inger til Østråt (Lady Inger of Östråt)

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
    Enter number of multiples in view:
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Click to Expand/Collapse OptionACT IV
Click to Expand/Collapse OptionACT V
FRU INGER
(går en stund taus og urolig omkring på gulvet).
Dersom ikke grev Sture sådan i en skynding havde sagt verden farvel, så var han inden en måned klynget op i galgen eller sat i bur for sin levetid. Havde han været bedre tjent med en slig lod? Eller også havde han købt sig fri ved at spille mit barn i mine fienders vold. Er det så mig, der har dræbt ham? Værner ikke ulven selv om sin yngel? Hvo tør da fælde dommen over mig, fordi jeg hug en klo i den, der vilde røve mit kød og blod? – Det er noget, som måtte så være. Enhver moder havde gjort som jeg. Men det er ikke tid til ørkesløse tanker nu. Virke må jeg. (hun sætter sig ved bordet til venstre.) Jeg vil skrive til alle venner rundt om i landet. Alle må de nu rejse sig og støtte den store sag. En ny konge –; rigsstyrer først, og så konge – – (hun begynder at skrive, men standser tankefuld og siger sagte:) Hvem vil de vælge i den dødes sted? – Kongemoder –? Det er et vakkert ord. Der er kun én hage ved det; – denne hæslige lighed med et andet ord. – Kongemoder og – kongemorder. – Kongemorder, – det er den, der tager en konges liv. Kongemoder, – det er den, der skænker en konge livet. (hun rejser sig.) Nu vel; jeg vil give vederlag for, hvad jeg har taget. – Min søn skal vorde konge! (hun sætter sig igen og tager fat på arbejdet, men lægger det atter fra sig og læner sig tilbage i stolen.) Det er altid noget uhyggeligt, så længe en ligger lig i et hus. Det er derfor jeg kender mig så sælsomt tilmode. (vender hovedet hvasst til siden, som om hun talte til nogen.) Ikke det? Hvoraf skulde det ellers komme? (grublende.) Er der da så stor en forskel på at fælde en fiende og at slå en ihjæl? Knut Alfsøn havde med sit sværd kløvet mangen pande; og dog var hans egen så rolig som et barns. Hvorfor ser jeg da altid dette – (gør en bevægelse, som når man hugger til med en kniv.) – dette stød imod hjertet – og så den røde blodflom bagefter? (hun ringer og vedbliver at tale, idet hun rager om mellem papirerne.) Herefter vil jeg ikke vide noget af slige stygge syner. Jeg vil være virksom både dag og nat. Og om en måned – om en måned kommer min søn til mig – –
LADY INGER
(moves about for a time in uneasy silence).
If Count Sture had not said farewell to the world so hurriedly, within a month he had hung on a gallows, or had sat for all his days in a dungeon. Had he been better served with such a lot? Or else he had bought his life by betraying my child into the hands of my foes. Is it I, then, that have slain him? Does not even the wolf defend her cubs? Who dare condemn me for striking my claws into him that would have reft me of my flesh and blood?--It had to be. No mother but would have done even as I. But ’tis no time for idle musings now. I must to work. (Sits down by the table on the left.) I will write to all my friends throughout the land. They rise as one man to support the great cause. A new king,--regent first, and then king---- (Begins to write, but falls into thought, and says softly:) Whom will they choose in the dead man’s place?--A king’s mother----? ’Tis a fair word. It has but one blemish--the hateful likeness to another word.--King’s mother and king’s murderer.1 --King’s mother--one that takes a king’s life. King’s mother--one that gives a king life. (She rises.) Well, then; I will make good what I have taken.--My son shall be king! (She sits down again and begins writing, but pushes the paper away again, and leans back in her chair.) There is no comfort in a house where lies a corpse. ’Tis therefore I feel so strangely. (Turns her head to one side as if speaking to some one.) Not therefore? Why else should it be? (Broodingly.) Is there such a great gulf, then, between openly striking down a foe and slaying one--thus? Knut Alfson had cleft many a brain with his sword; yet was his own as peaceful as a child’s. Why then do I ever see this--(makes a motion as though striking with a knife)--this stab in the heart--and the gush of red blood after? (Rings, and goes on speaking while shifting about her papers.) Hereafter I will have none of these ugly sights. I will work both day and night. And in a month--in a month my son will be here---- ----
1. The words in the original are “Kongemoder” and “Kongemorder,” a difference of one letter only.
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=981aebc4-f00b-11e0-ab97-001cc4df1abe
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login