FRU INGER.
Forklædt som en ringe svend leved han en vinter under tag med mig. Den vinter tænkte jeg mindre og mindre på rigets velfærd. – – Så fager en mand havde jeg aldrig set. Og jeg var bleven henimod de fem og tyve år – – Næste høst kom Sten Sture igen. Og da han atter drog bort, tog han med sig i al løndom et spædt barn. Det var ikke menneskenes onde tunger, som jeg frygted, men det vilde have skadet vor sag, ifald det havde rygtedes, at Sten Sture stod mig så nær. Barnet blev sat til opfostring hos Peder Kanzler. Jeg vented på bedre tider, som snart skulde komme. Aldrig kom de. Sten Sture gifted sig to år efter i Sverig, og da han døde, efterlod han sig enke –
LADY INGER.
Disguised as a mean serving-man he lived a whole winter under one roof with me. That winter I thought less and less of the country’s weal---- ----. So fair a man had I never seen, and I had lived well-nigh five-and-twenty years. Next autumn Sten Sture came once more; and when he departed again he took with him, in all secrecy, a little child. "Twas not folk’s evil tongues I feared; but our cause would have suffered had it got about the Sten Sture stood so near to me. The child was given to Peter Kanzler to rear. I waited for better times, that were soon to come. They never came. Sten Sture took a wife two years later in Sweden, and, dying, left a widow----
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=979e6310-f00b-11e0-ab97-001cc4df1abe