FRU INGER
(bleg og rystende).
Tør jeg også vove –? (der høres larm i værelset; hun iler med et skrig hen imod døren.) Nej, nej, – det må ikke ske! (et tungt fald høres derinde; hun dækker ørerne til med begge hænder og iler med et fortvivlet blik fremover gulvet igen. Efter et ophold tager hun forsigtigt hænderne bort, lytter atter og siger sagte:) Nu er det forbi. Alting er stille derinde. – Du så det, Gud, – jeg betænkte mig! Men Olaf Skaktavl var for rap på hånden.
LADY INGER
(pale and trembling).
But dare I----? (A noise is heard in the room; she rushes with a scream towards the door.) No, no,--it must not be! (A heavy fall is heard within; she covers her ears with her hands and hurries back across the hall with a wild look. After a pause she takes her hands cautiously away, listens again and says softly:) Now it is over. All is still within---- Thou sawest it, God--I repented me! But Olaf Skaktavl was too swift of hand.
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=98125978-f00b-11e0-ab97-001cc4df1abe
