DAGNY.
Nej, Hjørdis, jeg skønner mig ikke på dig; nu har du vist mig om i gården; jeg véd ikke den ting det skorter dig på, og alt det du ejer er skønt og ypperligt; – hvor kan du så klage?
DAGNY.
Nay, Hiördis, I cannot understand thee. Thou hast shown me all the house; I know not what thing thou lackest, and all thou hast is fair and goodly;--then why bemoan thy lot?
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=f90784ce-f0ec-11e0-ab97-001cc4df1abe
