Bibliotheca Polyglotta

Hærmændene på Helgeland (The Vikings at Helgeland)

HJØRDIS
(leende).
Ha, ha, ha! Tænker du, det var mit alvor? (forandrer tonen). Men du må nu tro mig eller ikke, så kommer der stundom over mig en – en fristende lyst til slige gerninger; det må vel ligge i ætten, – thi jeg er jo af jøtunslægt, siges der. – Nå, sæt dig, Dagny; vidt har du faret om i de fem lange år; – sig mig, – i kongsgårdene var du vel mangengang til gæst?

HIÖRDIS
(laughing).
Ha-ha-ha! Dost thou think I meant my words? (Changing her tone.) But, believe me or not as thou wilt, there are times when such deeds seem to lure me; it must run in the blood,-- for I am of the race of the Jotuns,¹ they say.--Come, sit thou here, Dagny. Far hast thou wandered in these five long years; tell me, thou hast ofttimes been a guest in the halls of kings?

1. The giants or Titans of Scandinavian mythology.

Nor Ibsen (1858) line no. 2,12; Eng Archer (1890); Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=f90c79f2-f0ec-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display