CATILINA.
Besynderligt. Jeg fatter det ej selv.
Og dog – jeg elsker begge, som du siger.
Men hvor forskellig er ej denne elskov!
Aurelia er øm og stemmer tidt
med blide ord mit sind til ro og mildhed; –
hos Furia –. Gå, gå; der kommer nogen.
(de skjuler sig mellem søjlerne.)
CATILINE.
Yes, strange, indeed; I scarcely understand myself.
And yet--I love them both, as you have said.
But oh, how vastly different is this love!
The one is kind: Aurelia often lulls
With soothing words my soul to peace and rest;--
But Furia--. Come, away; some one approaches.
[They hide themselves among the pillars.]
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=68311494-f199-11e0-ab97-001cc4df1abe
