CATILINA.
Jeg kan ej hvile. Lukker jeg mit øje
for i en flygtig blund at finde glemsel,
da tumles jeg i underlige drømme.
Så lå jeg nys på lejet, halvt i slummer,
da trådte atter disse syner frem,
mer sært, end nogensinde, – mer forblommet
og gådefuldt. – Ah, hvis jeg fatted kun
hvad dette varsler mig! Men, nej –
CATILINE.
I cannot rest. If I but close my eyes
One fleeting moment in forgetful slumber,
I’m tossed about in strange, fantastic dreams.
Here on my couch I lay now, half asleep,
When these same visions reappeared again,
More strange than ever,--more mysterious
And puzzling--. Ah, if I could only know
What this forebodes! But no--
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=68fcd5e8-f199-11e0-ab97-001cc4df1abe
