AURELIA
(peger mod den stigende lysning).
Nej; for kærligheden svinder dødens rædsler og dens nat.
Ser du, tordenskyen viger; morgenstjernen vinker mat.
(med oprakte hænder.)
Lyset sejrer! Ser du, dagen kommer stor og varm!
Følg mig, Catilina! Døden griber alt min barm.
(hun segner ned over ham.)
AURELIA.
[Points toward the increasing light.]
No, the terrors and the gloom of death love scatters far.
See, the storm-clouds vanish; faintly gleams the morning star.
AURELIA.
[With uplifted arms.]
Light is victor! Grand and full of freshness dawns the day!
Follow me, then! Death already speeds me on his way.
[She sinks down over him.]
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=69630e3a-f199-11e0-ab97-001cc4df1abe