ARNE. Ja, forsandt, Olaf! Ha, ha, ha! Jeg må være blind; godt er det, at bruden ser desbedre; thi ikke har jeg agtet på, at brudgommen fattedes; men nu skønner jeg hel vel, hvi det kommer sig, at vi mødes her, – det er ham, som volder at –
ARNE. Yes, Olaf, indeed! Ha, ha, ha! I must have been blind; ’tis well the bride sees better than I; for I have not noticed that the bridegroom is lacking; but now I understand very well how it comes that we meet here,--it is he who is causing--