DOKTOREN. Ej til jer! Du véd jo godt, at jeg er vred. At knytte sig til sligt et sted, hvor viddens vejr og vintrens vind skær iskoldt gennem sjæl og skind –!
THE DOCTOR. Ho, not so fast! We’ve first to settle an old score.— What! Tie yourself to this wild moor, Where piercing winds of winter tear Like ice, soul, body to the core
DER DOKTOR. Nicht zu Dir! Du weißt recht gut, was in mir gärt. An solcher Stätt’ zu hausen, Kind, Wo Firnenhauch und Winterwind Eiskalt durch Leib und Seele fährt!
