AGNES (for sig selv). Se, hvor klar! Det er som skillet borte var, som stuen vided ud sig stor; som om den stygge kolde jord med et blev til en lun alkove, hvor barnet sødt og godt kan sove.
AGNES. [To herself.] How bright the glow, It seems as though the sundering wall Had sunk; the low room grown a hall, The murky world of ice and snow Sudden become a shelter’d nest, Where cosily my child may rest.
AGNES (für sich selbst.) Sieh, wie hell! Die Scheide fiel, und lieblich schnell Wuchs seinem Glanz das Zimmer nach – Und ward die böse, kalte Erde Mit einem Mal ein traut Gemach, Daß süß und hold sein Schlummer werde!
