FOGDEN. Ej, den fornemmelse må vige. Nu må De præke, så det dundrer; – mål hjorden skæppen fuld tilrands. Der er jo slig en resonans, at alle, jeg har talt med, undrer sig højlig –
THE MAYOR. Pooh, a mere momentary whim! Preach you now, till it roars again!— Fill the folks’ bushel to the brim. Not one his wonder can contain, The resonance is so full and plain.
DER VOGT. Ei, Bester, das ist bald gewichen! Nur immer tüchtig losposaunet, Und ’s Maß dem Volk recht voll gestrichen! Die Resonanz ist hier ja so, Daß jeder, den ich fragte, staunet, Baß staunet –
