PROVSTEN. I himlen? Nej, det er just tingen, at helt til himlen rækker ingen. Det er den anden halve kærne, som gemmes under fablens skal, at hvert et bygværk står for fald, som toppes vil ved himlens stjerne.
THE DEAN. To heaven? No, that is where it lies: No man gets quite to Paradise. There, see, we have the second core, Embedded in this shell of fable;— That every building is unstable Which to the starry heaven would soar!
DER PROBST. Bis in den Himmel? Nein, mit nichten; Denn der wird keinem Menschen inne. Das ist der andre von den Kernen, Die dieser Fabel Schale birgt: Ein Bau hat schon sein Recht verwirkt, Will er hinauf bis zu den Sternen.
