Bibliotheca Polyglotta

Brand

PROVSTEN.
O, mine børn! O, mine får!
Nu vender I til hjemmets arne;
lad anger eders øjne klarne,
og I skal se at godt det går.
Vi véd, Vorherre er så god;
han kræver ej uskyldigt blod; –
og vor regering er tillige
så mild, som knapt i noget rige;
og øvrigheden, amtmand, foged,
vil ikke gøre jer det broget,
og selv jeg er så kærlig, som
vor tids humane kristendom; –
jer overmænd vil allesammen
med eder bo i fred og gammen.

THE DEAN.
O my beloved! O my sheep!
Back to your homes and hearths once more;
Your eyes in true repentance steep,
And see what blessings are in store.
God in His mercy is so good,
He asketh not the guiltless blood;—
And our authorities as well
Are singularly placable;
Mayor, magistrate, and sheriff too,
Will not be over hard on you;
And for myself, that large humanity
That marks our modern Christianity
Is mine; your rulers will descend
And dwell with you, as friend with friend.

DER PROBST.
O, meine Kinder, meine Lämmer!
So kehrt Ihr einig denn zurück
In Eurer Hütten traulich Dämmer;
O, glaubt, es dient zu Eurem Glück.
Der liebe Gott ist ja so gut,
Er fordert kein unschuldig Blut;
Und die Regierung ist desgleichen
So mild, wie kaum in andern Reichen;
Und Eure Obrigkeit – vor allen
Der Vogt – wird Euch nicht lästig fallen;
Und ich such’ in nichts anderm Ruhm
Als in humanem Christentum; –
Wir Obern haben nur ein Streben:
In Fried’ und Freud’ mit Euch zu leben.

Nor Ibsen (1866) line no. 5,360; Eng Herford (1894) 280-281; Ger Morgenstern (1901); Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=a9dd5220-a8c6-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display