HEDVIG. Nej, men han sa’ det. Og det synes jeg var så fælt sagt af far; for jeg læser bøn for vildanden hver aften og be’r, at den må blive bevaret for døden og alt det, som ondt er.
HEDWIG. Nein, – aber er hat es gesagt. Und das finde ich so häßlich von Vater, so was zu sagen. Denn jeden Abend bete ich für die Wildente und bitte Gott, daß sie vor dem Tode und allem Übel bewahrt bleiben möge.
HEDVIG. No; but he said he would like to. And I think it was horrid of father to say it; for I pray for the wild duck every night, and ask that it may be preserved from death and all that is evil.
