Bibliotheca Polyglotta

Vildanden (The Wild Duck)

RELLING.
Ja, ja da! Men da så den kære søde Hjalmar var ble’t student på en måde, så galdt han straks for det store fremtidslys blandt kammeraterne også. Vakker var han jo, det drog, – rød og hvid, – slig, som småjomfruer helst vil ha’ fyrene; og da han nu havde dette letrørte gemyttet og dette hjertevindende i røsten, og da han forstod så pent at deklamere andres vers og andres tanker –

RELLING.
Na ja doch! Aber als nun der liebe, süße Hjalmar mit knapper Not Student geworden war, da galt er auch gleich unter seinen Kommilitonen wieder für das große Zukunftslicht. Hübsch war er ja, – das zog, – rot und weiß, – so wie die kleinen Mädchen die Burschen gerade gern haben; und weil er auch dies leichtgerührte Gemüt und das Herzgewinnende in der Stimme hatte, und weil er so schön verstand, die Verse und Gedanken anderer Leute zu deklamieren –

RELLING.
Well, so be it. But then, when our dear, sweet Hialmar went to college, he at once passed for the great light of the future amongst his comrades too. He was handsome, the rascal — red and white — a shop-girl’s dream of manly beauty; and with his superficially emotional temperament, and his sympathetic voice, and his talent for declaiming other people’s verses and other people’s thoughts —

瑞凌
好，好，就算是吧。后来咱们这位亲爱的雅尔马进了大学，他的同学马上又把他当作一个前程远大的人物!这家伙长得漂亮--脸色又红又白--是女店员心目中的美男子。他的性格又那么多愁善感，他的声音那么亲切动人，再加上他善于朗诵别人的诗句，善于演说别人的思想。

Nor Ibsen (1884) line no. 5,50; Ger Brandes (1901); Eng Archer (1918); Chi Pan Jiaxun 潘家洵 (ca. 1930); Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=1342f8a2-ab9f-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display