JOHAN TØNNESEN.
Ingen skrupler, kære Karsten. Vi blev jo enige om, at så skulde det være; reddes måtte du jo, og du var jo min ven. Jo, det venskab var jeg rigtignok kry af! Her gik jeg og sled som en stakkers hjemfødning; og så kommer du tilbage, fin og fornem, fra din store udenlandsrejse; havde været både i London og i Paris. Og så kårer du mig til din omgangsven, skønt jeg var fire år yngre end du; – ja, det var nu, fordi du gik og kured til Betty; nu forstår jeg det nok. Men hvor kry jeg var af det! Og hvem vilde ikke have været det? Hvem vilde ikke gerne have ofret sig for dig; især når det ikke galdt andet end en måneds bysladder, og en så med det samme kunde løbe ud i den vide verden.
JOHANN.
Keine Skrupel, lieber Karsten. Wir hatten uns ja dahin verständigt, daß es so sein sollte. Gerettet mußtest Du doch werden, und Du warst ja mein Freund. Wie stolz war ich auf diese Freundschaft! Hier ging ich armseliger Prolet umher und schindete mich ab; und da kommst Du, fein und vornehm, von Deiner großen Reise ins Ausland zurück, – warst in London und Paris gewesen und erwählst mich zu Deinem Busenfreund, obgleich ich vier Jahr jünger war als Du; – ja, das geschah, weil Du Betty den Hof machtest; jetzt verstehe ich es schon. Aber wie stolz war ich darauf! Und wer wäre es nicht gewesen? Wer würde sich nicht gern für Dich geopfert haben, zumal es sich um nichts weiter handelte als um einen vorübergehenden Stadtklatsch? Und dann konnte ich ja doch auch hinaus in die weite Welt.
JOHAN.
Put your scruples to rest, my dear Karsten. We agreed that it should be so; you had to be saved, and you were my friend. I can tell you, I was uncommonly proud of that friendship. Here was I, drudging away like a miserable stick-in-the-mud, when you came back from your grand tour abroad, a great swell who had been to London and to Paris; and you chose me for your chum, although I was four years younger than you--it is true it was because you were courting Betty, I understand that now--but I was proud of it! Who would not have been? Who would not willingly have sacrificed himself for you?--especially as it only meant a month’s talk in the town, and enabled me to get away into the wide world.
约 翰
我的好卡斯腾，你不必对我抱歉。那是咱们事先商量好的，你的名誉要紧，总得有人搭救你，你是我的朋友，我应该帮忙。老实告诉你，那时候我能跟你交朋友，心里很得意。你想，那时候我是个待在家里没出息的人，你呢，刚从外国回来，是个到过伦敦、巴黎的大人物。虽然我比你小四岁，你不嫌弃我，愿意跟我做好朋友--现在我当然明白了，那是因为你正在跟贝蒂搞恋爱--可是当时我心里很得意。你想，跟你交朋友谁会不得意?谁不愿意给你做替身?并且看当时的情形，只消一个月，风势一过去，我就可以借此溜到外国去。
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=8669db76-c1a1-11e0-ab97-001cc4df1abe
