BRENDEL.
Å, hvorledes jeg har nydt og svælget i mine dage, du! Udformningens gådefulde salighed, – sådan i de store omrids, som sagt, – bifaldet, takken, berømmelsen, laurbærkronen, – alt har jeg indkasseret med fulde, glædeskælvende hænder. Mættet mig i mine lønlige forestillinger med en fryd, – å, så svimlende stor –!
