WANGEL.
Ja, Herregud, – jeg må da tænke på det også! Men så – på den anden side igen – hensynet til min stakkers syge Ellida –! Å, kære Arnholm, – jeg står virkelig – på mange måder – som midt imellem ild og vand!
WANGEL.
Heaven knows, I must think of that too! But then, on the other hand, again, my poor sick Ellida! Oh, dear Arnholm! in many respects I seem to be standing between fire and water!
阿恩霍姆
博列得也许不用你操心---(不说下去)不知博列得上---他们上哪儿去了。(走到开头的玻璃门口,往外瞧)
WANGEL
Édes istenem... hát hogyne gondolnék! De aztán újra billen a mérleg nyelve: tekintettel kell lennem szegény beteg Ellidámra is. Bizony, kedves Arnholm... több vonatkozásban is két malomkő között őrlődöm.