FALK
(bevæget).
Nej, le ej, Svanhild; bagved Deres spot
der glittrer tårer, – o, jeg ser det godt.
Og jeg ser mer; er De i støvet trådt,
og æltet til et ler, hvis form ej huskes,
da skal af hver en tusindkunstner fuskes
med modellerkniv plumpt og dumt og råt.
Vorherres gerning verden plagierer,
den skaber Dem påny – i eget billed;
den ændrer, lægger til, tar fra, formerer.
Og er De slig på postamentet stillet,
da jubler den: Se nu er hun normal!
Se hvilken plastisk ro; som marmor sval!
Bestrålt af lys fra lampen og fra kronen
hun passer dejligt til dekorationen!
(griber lidenskabelig hendes hånd.)
Men skal De åndigt dø, da lev forinden!
Vær min i Herrens vårlige natur;
De kommer tidsnok i det gyldne bur.
Der trives damen, men der sygner kvinden,
og ene hende elsker jeg i Dem.
Lad andre få Dem i det nye hjem;
men her, her sprang min første livsvår ud, –
her skød mit sangertræ de første skud;
her fik jeg vingers flugt; – hvis De ej svigter,
jeg véd det, Svanhild, – her, her blir jeg digter!
FALK
[with emotion].
Nay, Svanhild, do not jest: behind your scoff
Tears glitter,--O, I see them plain enough.
And I see more: when you to dust are fray’d,
And kneaded to a formless lump of clay,
Each bungling dilettante’s scalpel-blade
On you his dull devices shall display.
The world usurps the creature of God’s hand
And sets its image in the place of His,
Transforms, enlarges that part, lightens this;
And when upon the pedestal you stand
Complete, cries out in triumph: "Now she is
At last what woman ought to be: Behold,
How plastically calm, how marble-cold!
Bathed in the lamplight’s soft irradiation,
How well in keeping with the decoration!"
[Seizing her hand.]
But if you are to die, live first! Come forth
With me into the glory of God’s earth!
Soon, soon the gilded cage will claim its prize.
The Lady thrives there, but the Woman dies,
And I love nothing but the Woman in you.
There, if they will, let others woo and win you,
But here, my spring of life began to shoot,
Here my Song-tree put forth its firstling fruit;
Here I found wings and flight:--Svanhild, I know it,
Only be mine,--here I shall grow a poet!