Transl. M. Eiriksson (1857) 282L.: Gud hevnede (straffede) Synderne i den förste Slægt, idet han tilintetgjorde det syndige Folk med Vands Oversvömmeise, (nemlig) dem, som foriode Naturens Love. Anden Gang nedsænkede han Afgudsdyrkerne i det rode Hav. I den tredje Slægt gjengjaldt han Synderne, idet han tilintetgjorde i Krige dem, som foriode de skrevne Love.’ I den fjerde Slægt fordömmer han Synderne, naar Verdens sidste Alder brænder de Syndige, som forIode Evangeliernes Bud. Derhos skeer det ofte, at Sönnneme undgjælde for Fædrene, dersom de ligne dem i Ondskab. Der ere fire Arter af Synder, det er Tanke, Ord og Gjerning og Vane i onde Ting; Gud hevner (straffer) Synderne i tredje eller fjerde Slægt. idet han piner dem, der ere stadfaste (fremture) i onde Gjerninger eller Ord.