Bibliotheca Polyglotta

FRØKEN SKÆRE
(der imidlertid har stået hos fru Halm, Lind og Anna).
Å nej, jeg gratulerer! Gud, hvor dejligt!

MISS JAY
[to LIND and ANNA].
I wish you joy! How lovely, how delicious!

GULDSTAD.
Hvad er der nu!
(går hen til damerne.)
Det var da ubelejligt.

GULDSTAD
[going up to the ladies].
Pray what has happened?
[To himself.] This was unpropitious.

FALK
(slår overgivent armen om hans nakke).
Hurra; trompetens lyd forkynder sødt,
at dig en broder er i Amor født!
(drager ham med sig til de andre.)

FALK
[throws his arms about STIVER’s neck].
Hurrah! the trumpet’s dulcet notes proclaim
A brother born to you in Amor’s name!
[Drags him to the others.]

FRØKEN SKÆRE
(overvældet til herrerne).
Tænk, Lind og Anna, – tænk Dem, han har fåt hende!
Nu er de kærester!

MISS JAY
[to the gentlemen].
Think! Lind and Anna--think!--have plighted hearts,
Affianced lovers!

FRU HALM
(med rørelsens tårer, medens parret ønskes tillykke).
Det er den ottende,
som går forsørget ud fra dette hus; –
(rettet mod Falk.)
syv søsterdøttre, – alle med logerende – –
(angribes for stærkt og holder tørklædet for øjnene.)

MRS. HALM
[with tears of emotion].
’Tis the eighth in order
Who well-provided from this house departs;
[To FALK.]
Seven nieces wedded-always with a boarder--
[Is overcome; presses her handkerchief to her eyes.]

FRØKEN SKÆRE
(til Anna).
Nå, her vil komme nok af gratulerende!
(kæler for hende og er bevæget.)

MISS JAY
[to ANNA].
Well, there will come a flood of gratulation!
[Caresses her with emotion.]

LIND
(griber Falks hænder).
Min ven, jeg går som i en salig rus!

LIND
[seizing FALK’s hand].
My friend, I walk in rapt intoxication!

FALK.
Hys; – som forlovet mand du medlem er
af salighedens mådeholdsforening;
lyd laugets love; – ingen orgier her!
(vender sig til Guldstad med et anstrøg af ondskabsfuld deltagelse.)
Nå, herr grosserer!

FALK.
Hold! As a plighted man you are a member
Of Rapture’s Temperance-association.
Observe it’s rules;--no orgies here, remember!
[Turning to GULDSTAD sympathetically.]
Well, my good sir!

GULDSTAD
(fornøjet).
Efter min formening
spår dette lykke for dem beggeto.

GULDSTAD
[beaming with pleasure].
I think this promises
All happiness for both.

FALK
(ser studsende på ham).
De bær jo sorgen med prisværdig ro.
Det glæder mig.

FALK
[staring at him].
You seem to stand
The shock with exemplary self-command.
That’s well.

GULDSTAD.
Hvad mener De, højstærede?

GULDSTAD.
What do you mean, sir?

FALK.
Jeg mener blot, at eftersom De nærede
forhåbning for Dem selv –

FALK.
Only this;
That inasmuch as you appeared to feed
Fond expectations of your own--

GULDSTAD.
Så? Gjorde jeg?

GULDSTAD.
Indeed?

FALK.
Ja, idetmindste var De nær på vej;
De nævnte frøken Halm; her stod De jo
og spurgte –

FALK.
At any rate, you were upon the scent.
You named Miss Halm; you stood upon this spot
And asked me--

GULDSTAD
(smilende).
Ja, men er der ikke to?

GULDSTAD
[smiling].
There are two, though, are there not?

FALK.
Det er – den anden, søsteren, De mener!

FALK.
It was--the other sister that you meant?

GULDSTAD.
Ja, søsteren, den anden, – netop hende.
Lær denne søster nærmere at kende,
og døm så selv, om ikke hun fortjener
at lægges mærke til en smule mer,
end her i huset nu for tiden sker.

GULDSTAD.
That sister, yes, the other one,--just so.
Judge for yourself, when you have come to know
That sister better, if she has not in her
Merits which, if they were divined, would win her
A little more regard than we bestow.

FALK
(koldt).
Hun har visst alle gode egenskaber.

FALK
[coldly].
Her virtues are of every known variety
I’m sure.

GULDSTAD.
Just ikke alle; selskabstonen har
hun ej det rette greb på; der hun taber –

GULDSTAD.
Not quite; the accent of society
She cannot hit exactly; there she loses.

FALK.
Ja det er slemt.

FALK.
A grievous fault.

GULDSTAD.
Men hvis fru Halm blot tar
en vinter til det, vædder jeg hun viger
for ingen anden.

GULDSTAD.
But if her mother chooses
To spend a winter on her, she’ll come out of it
Queen of them all, I’ll wager.

FALK.
Nej, den ting er klar.

FALK.
Not a doubt of it.

GULDSTAD
(leende).
Ja, det er mærkeligt med unge piger!

GULDSTAD
[laughing].
Young women are odd creatures, to be sure!

FALK
(lystig).
De er som vinterrugens sæd at se;
de spirer uformærkt i frost og sne.

FALK
[gaily].
Like winter rye-seed, canopied secure
By frost and snow, invisibly they sprout.

GULDSTAD.
Fra jul er balsalonen deres hjem –

GULDSTAD.
Then in the festive ball-room bedded out--

FALK.
Der gødsles med skandaler og med blamer –

FALK.
With equivique and scandal for manure--

GULDSTAD.
Og når så forårsvarmen bryder frem –

GULDSTAD.
And when April sun shines--

FALK.
Så skyder op småbitte grønne damer!

FALK.
There the blade is;
The seed shot up in mannikin green ladies!
[LIND comes up and seizes FALK’s hand.]

LIND
(træder til og griber Falks hænder).
Hvor klogt jeg gjorde; over al forstand –
jeg føler mig så lykkelig og sikker!

LIND.
How well I chose,--past understanding well;--
I feel a bliss that nothing can dispel.

GULDSTAD.
Se der er kæresten; fortæl hvordan
man sig som nyforlovet elsker skikker!

GULDSTAD.
There stands your mistress; tell us, if you can,
The right demeanor for a plighted man.

LIND
(ubehageligt berørt).
Sligt drøftes nødigt med en tredjemand.

LIND
[perturbed].
That’s a third person’s business to declare.

GULDSTAD
(spøgende).
I slet humør! Jeg skal til Anna klage.
(nærmer sig til damerne.)

GULDSTAD
[joking].
Ill-tempered! This to Anna’s ears I’ll bear.
[Goes to the ladies.]

LIND
(ser efter ham).
Hvor kan man sligt et menneske fordrage!

LIND
[looking after him].
Can such a man be tolerated?

FALK.
Du tog forresten fejl af ham, –

FALK.
You
Mistook his aim, however,--

LIND.
Ja så?

LIND.
And how so?

FALK.
Det var ej Anna, som han tænkte på.

FALK.
It was not Anna that he had in view.

LIND.
Hvad! Var det Svanhild?

LIND.
How, was it Svanhild?

FALK.
Ja, det véd jeg ikke.
(med et lunefuldt udtryk.)
Tilgiv mig, martyr for en fremmed sag!

FALK.
Well, I hardly know.
[Whimsically.]
Forgive me, martyr to another’s cause!

LIND.
Hvad mener du?

LIND.
What do you mean?

FALK.
Sig, har du læst idag
avisen?

FALK.
You’ve read the news to-night?

LIND.
Nej.

LIND.
No.

FALK.
Jeg skal dig bladet skikke;
der står om en, som fik, på skæbnens bud,
sin gode friske kindtand trukket ud,
fordi en fætter af ham led af tandværk.

FALK.
Do so. There ’tis told in black and white
Of one who, ill-luck’s bitter counsel taking,
Had his sound teeth extracted from his jaws
Because his cousin-german’s teeth were aching.

FRØKEN SKÆRE
(ser ud til venstre).
Der kommer presten!

MISS JAY
[looking out to the left].
Here comes the priest!

FRU HALM.
Vil De se hvor mandstærk!

MRS. HALM.
Now see a man of might!

STYVER.
Fem, seks, syv, otte børn –

STIVER.
Five children, six, seven, eight--

FALK.
Det var ubændigt!

FALK.
And, heavens, all recent!

FRØKEN SKÆRE.
Uf, sligt må næsten kaldes uanstændigt!
(Man har imidlertid hørt en vogn standse udenfor til venstre. Presten,hans kone og otte småpiger, alle i rejsetøj, kommer ind en for en.)

MISS JAY.
Ugh! it is almost to be called indecent.
[A carriage has meantime been heard stopping outside to the left. STRAWMAN, his wife, and eight little girls, all in traveling dress, enter one by one.]

FRU HALM
(iler de kommende imøde).
Velkommen, hjerteligt velkommen!

MRS. HALM.
[advancing to meet them].
Welcome, a hearty welcome!

STRÅMAND.
Tak!

STRAWMAN.
Thank you.

FRU STRÅMAND.
Her er visst gæstebud –

MRS. STRAWMAN.
It is
A party?

Permanent link

http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=ce09cff2-ea84-11e0-ab97-001cc4df1abe

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages

Choose display