FALK.
Den har sit hjem i fabellandets dale,
vel tusind mile bagom ørkner golde; –
fyld koppen, Lind! Så tak. Nu skal jeg holde
om the og kærlighed en thevandstale.
(Gæsterne rykker nærmere sammen.)
Den har sit hjem i eventyrets land;
ak, der har også kærligheden hjemme.
Kun solens sønner, véd vi, fik forstand
på urtens dyrkning, på dens røgt og fremme.
Med kærligheden er det ligeså.
En dråbe solblod må i åren slå,
hvis kærlighed skal skyde rod derinde,
skal grønnes, gro, og frem til blomstring vinde.
FALK.
It has its home in fabled lands serene;
Thousands of miles of desert lie between;--
Fill up, Lind!--So.--Now in a tea-oration,
I’ll show of tea and Love the true relation.
[The guests cluster round him.]
It has its home in the romantic land;
Alas, Love’s home is also in Romance,
Only the Sun’s descendants understand
The herb’s right cultivation and advance.
With Love it is not otherwise than so.
Blood of the Sun along the veins must flow
If Love indeed therein is to strike root,
And burgeon into blossom, into fruit.