GUDMUND
(ser nøje på det).
Ved himlen, – ja,
nu mindes jeg –. Dengang jeg drog herfra
monne mosten i bægeret gløde;
hun drak mig til på et frydeligt møde;
men det blev hende selv til sorg og nød.
Nej, Signe, drik aldrig most eller mjød
af dette bæger.
(slår indholdet ud af vinduet.)
Vi må afsted.
(Larm og råb udenfor i baggrunden.)
GUDMUND.
[Examining it carefully.]
By Heaven, ’tis so!
I mind me still of the red wine’s glow
As she drank from it on the day we parted
To our meeting again in health and glad-hearted.
To herself that draught betided woe.
No, Signe, ne’er drink wine or mead
From that goblet.
[Pours its contents out at the window.]
We must away with all speed.
[Tumult and calls without, at the back.]
