FRU INGER.
Nej, vi skal ikke tåle det. Men at bruge våben, – at træde frem i åben dyst, – hvor vilde det bære hen, så længe vi ikke alle er enige? Og stod det nogen tid værre til med enigheden hertillands, end netop nu? – Nej, skal vi kunne udrette noget, så må det ske i løndom og stilhed. Vi må, som jeg siger dig, få stunder til at område os. I det søndre Norge er en god del af adelen for de Danske; men her nordenfjelds er det endnu tvivlsomt. Derfor har kong Fredrik skikket en af sine højst betroede mænd herop, for med egne øjne at forvisse sig om, hvordan vi er sindede.
LADY INGER.
No, we will not endure it. But to take up arms--to begin open warfare--what would come of that, so long as we are not united? And were we ever less united in this land than we are even now?--No, if aught is to be done, it must be done secretly and in silence. Even as I said, we must have time to draw breath. In the South, a good part of the nobles are for the Dane; but here in the North they are still in doubt. Therefore King Frederick has sent hither one of his most trusted councillors, to assure himself with his own eyes how we stand affected.