GUDMUND
(synger).
Jeg red mig udi lunde,
jeg sejled over sø;
det var sig i mit væne hjem,
der fæsted jeg min mø.
Det var den alfekvinde,
hun er så led og gram:
ret aldrig skal den jomfru skær
til kirken følge ham.
Hør mig, du alfekvinde,
lad fare den besvær;
to hjerter kan ej skilles ad,
som har hinanden kær!
GUDMUND.
I rode into the wildwood,
I sailed across the sea,
But ’twas at home I wooed and won
A maiden fair and free.
It was the Queen of Elfland,
She waxed full wroth and grim:
Never, she swore, shall that maiden fair
Ride to the church with him.
Hear me, thou Queen of Elfland,
Vain, vain are threat and spell;
For naught can sunder two true hearts
That love each other well!
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=c9bea6d8-edd7-11e0-ab97-001cc4df1abe