WANGEL. Ja, mere og mere. Men jeg burde jo ha’ sagt mig det på forhånd. Å, i grunden vidste jeg det jo også. Men jeg lod det ikke komme til orde i mig. For jeg holdt jo så meget af hende, ser De! Derfor tænkte jeg først og fremst på mig selv. Så rent uforsvarlig egenkærlig var jeg dengang!
WANGEL. Yes, more and more. But I ought to have told myself this beforehand. Oh! I knew it well enough at bottom! But I put it from me. For, you see, I loved her so! Therefore, I thought of myself first of all. I was inexcusably selfish at that time!
WANGEL Igen, és egyre határozottabban. Előbb kellett volna rádöbbennem. Ó, hiszen sejtettem is. Csak magamba fojtottam, elhessegettem a gondolatot. De látja, annyira szerettem, hogy elsősorban magammal törődtem. Akkoriban felelőtlenül önző voltam.
