WANGEL. Ja, Herregud, – jeg må da tænke på det også! Men så – på den anden side igen – hensynet til min stakkers syge Ellida –! Å, kære Arnholm, – jeg står virkelig – på mange måder – som midt imellem ild og vand!
WANGEL. Heaven knows, I must think of that too! But then, on the other hand, again, my poor sick Ellida! Oh, dear Arnholm! in many respects I seem to be standing between fire and water!
WANGEL Édes istenem... hát hogyne gondolnék! De aztán újra billen a mérleg nyelve: tekintettel kell lennem szegény beteg Ellidámra is. Bizony, kedves Arnholm... több vonatkozásban is két malomkő között őrlődöm.
