Transl. M. Eiriksson (1857) 294L.: De Retfærdige see de Onde i Pinsler, forat de skulle frydes over, at de (selv) undgik slige KvaJer. De Onde see ogsaa de Gode i Herlighed for Dommedag, forat de skulle sörge over, at de have forsömt (at tragte efter) denne Herlighed. Men efter Dommen see de Gode bestandig de Onde i Pinsler, men de Onde see aldrig de Gode.