MARGIT.
Hel sælsomt. Jeg var dog visst et barn dengang; og det tykkes mig en evig lang tid siden jeg var barn. (kaster sig ned i en stol.) Nå, sæt eder, min frænde! Hvil eder ud; ikveld skal I forlyste os med eders sang. (med et tvungent smil.) Ja, I véd vel, vi er glade her på gården idag, – vi holder gilde.
MARGIT.
How strange! I must have been but a child then; and it seems to me a whole eternity since I was a child. [Throws herself down on a chair.] Well, sit you down, my kinsman! Rest you, for to-night you shall dance, and rejoice us with your singing. [With a forced smile.] Doubtless you know we are merry here to-day--we are holding a feast.
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=record&uid=c94bcdac-edd7-11e0-ab97-001cc4df1abe