You are here:
BP HOME
>
MI
>
Digte (Poems)
> fulltext
Digte (Poems)
Choose languages
Choose images, etc.
Choose languages
Norwegian: Nor Ibsen (1871)
German: Ger Klingenfeld, Bamberger, Morgenstern (1902)
Choose display
Enable images
Enable footnotes
Show all footnotes
Minimize footnotes
Search-help
Search for exact phrase
Search for exact phrase (regex)
Search for every word in one record
Search for every word fragment in one record
Search in all libraries
Search in MI
Search in Digte (Poems)
Choose specific texts..
Digte (Poems)
Complete text
Title
Spillemænd.
Kong Håkons gildehal.
Byggeplaner.
Markblomster og potteplanter.
En fuglevise.
På Akershus.
Ederfuglen.
Med en vandlilje.
Fugl og fuglefænger.
Bergmanden.
Min unge vin.
Lysræd.
Digterens vise.
Kløften.
Højfjeldsliv.
På sangertog.
En svane.
Priset være kvinden!
4de Juli 1859.
Skolehuset.
Folkesorg.
Til thingmændene.
Hilsen til Svenskerne.
Til de genlevende.
Til professor Schweigård.
Vuggevise.
Borte!
Stormsvalen.
Agnes.
Stambogsrim.
Mindets magt.
Åbent brev.
Til en bortdragende kunstner.
Ørnulfs drapa.
Fredrik den syvendes minde.
En broder i nød!
Troens grund.
Storthings-gården.
Terje Vigen.
Forviklinger.
Fra mit husliv.
En kirke.
I galleriet.
De usynliges kor.
På vidderne.
I.
II.
III.
IV.
V.
VI.
VII.
VIII.
IX.
Kvindernes bøn.
Tak.
Abraham Lincolns mord.
Til min ven revolutions-taleren!
Uden navn.
Ved Port Said.
Til Frederik Hegel.
Ballonbrev til en svensk dame.
Rimbrev til fru Heiberg.
Ved et bryllup
I en komponists stambog.
Brændte skibe.
Sanger-hilsen til Sverig.
Langt borte.
Et rimbrev.
Ved Tusendårs-festen
Et vers.
Stjerner i lyståge.
De sad der, de to –.
Back to library
Sentence by sentence view
Continuous text view
View in admin
Lysræd.
Lichtscheu
Den tid jeg gik i skolen
var mod nok i mit sind, –
at sige, så længe til solen
gik under bag bergets tind.
Als ich ein kleiner Wicht noch,
War Mut in mir genug, –
Das heißt, solange Licht noch
Den Mantel um mich schlug.
Men lagde sig nattens skygge
udover ås og myr,
da skræmte mig spøgelser stygge
fra sagn og fra eventyr.
Doch kam die Nacht und deckte
Gebirg und Feld und Baum, –
Was da mich alles schreckte
Von bösem Spuk und Traum!
Og bare jeg lukked øjet,
jeg drømte så meget og mangt, –
og alt mit mod var fløjet –
Gud vide må hvor langt.
Ich schloß mein Aug’ – und träumte
Schon auch zur selben Zeit, –
Und all mein Mut, er räumte
Das Feld, Gott weiß wie weit.
Nu er der en forandring
med alting i mit sind;
nu går mit mod på vandring
ved morgensolens skin.
Jetzt finden einen andern
In mir so Nacht wie Welt;
Jetzt geht mein Mut aufs Wandern,
Sobald es sich erhellt.
Nu er det dagens trolde,
nu er det livets larm,
som drysser alle de kolde
rædsler i min barm.
Jetzt sind’s des Tages Trolle,
Des Lebens Lärm ist’s jetzt,
Was mir die Brust, die volle,
Mit kaltem Schauder netzt.
Jeg gemmer mig under fligen
af mørkets skræmsels-slør;
da ruster sig al min higen
så ørnedjerv som før.
Ich steck’ mich unter die Decke,
Die spukdurchwirkte, der Nacht,
Da kommt’s, daß, wie ein Recke,
Mein alter Mut erwacht.
Da trodser jeg hav og flammer;
jeg sejler som falk i sky,
jeg glemmer angst og jammer –
til næste morgengry.
Da trotz’ ich Meer und Blitzen,
Komm’ wie ein Falk gejagt,
Laß Angst und Jammer sitzen, –
Bis es von neuem tagt.
Men fattes mig nattens foerværk,
jeg véd ej mit arme råd; –
ja, øver jeg engang et storværk,
så blir det en mørkets dåd.
Doch fehlt mir der Schutz ihres Schoßes,
Weiß ich mir keinen Rat.
Ja, tu’ ich einmal etwas Großes,
So wird’s eine dunkle Tat.
Permanent link
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=3d6273aa-accc-11e0-ab97-001cc4df1abe
Go to Wiki Documentation
Enhet:
Det humanistiske fakultet
Utviklet av:
IT-seksjonen ved HF
Login