You are here:
BP HOME
>
MI
>
Digte (Poems)
> fulltext
Digte (Poems)
Choose languages
Choose images, etc.
Choose languages
Norwegian: Nor Ibsen (1871)
German: Ger Klingenfeld, Bamberger, Morgenstern (1902)
Choose display
Enable images
Enable footnotes
Show all footnotes
Minimize footnotes
Search-help
Search for exact phrase
Search for exact phrase (regex)
Search for every word in one record
Search for every word fragment in one record
Search in all libraries
Search in MI
Search in Digte (Poems)
Choose specific texts..
Digte (Poems)
Complete text
Title
Spillemænd.
Kong Håkons gildehal.
Byggeplaner.
Markblomster og potteplanter.
En fuglevise.
På Akershus.
Ederfuglen.
Med en vandlilje.
Fugl og fuglefænger.
Bergmanden.
Min unge vin.
Lysræd.
Digterens vise.
Kløften.
Højfjeldsliv.
På sangertog.
En svane.
Priset være kvinden!
4de Juli 1859.
Skolehuset.
Folkesorg.
Til thingmændene.
Hilsen til Svenskerne.
Til de genlevende.
Til professor Schweigård.
Vuggevise.
Borte!
Stormsvalen.
Agnes.
Stambogsrim.
Mindets magt.
Åbent brev.
Til en bortdragende kunstner.
Ørnulfs drapa.
Fredrik den syvendes minde.
En broder i nød!
Troens grund.
Storthings-gården.
Terje Vigen.
Forviklinger.
Fra mit husliv.
En kirke.
I galleriet.
De usynliges kor.
På vidderne.
I.
II.
III.
IV.
V.
VI.
VII.
VIII.
IX.
Kvindernes bøn.
Tak.
Abraham Lincolns mord.
Til min ven revolutions-taleren!
Uden navn.
Ved Port Said.
Til Frederik Hegel.
Ballonbrev til en svensk dame.
Rimbrev til fru Heiberg.
Ved et bryllup
I en komponists stambog.
Brændte skibe.
Sanger-hilsen til Sverig.
Langt borte.
Et rimbrev.
Ved Tusendårs-festen
Et vers.
Stjerner i lyståge.
De sad der, de to –.
Back to library
Sentence by sentence view
Continuous text view
View in admin
Stormsvalen.
Die Sturmschwalbe
Stormsvalen ruger, hvor landet glipper; –
jeg har hørt det selv af en gammel skipper.
Die Sturmschwalbe haust, wo das Ufer endet;
Ein Seemann hat mir sein Wort drauf verpfändet.
I skumkammens fråde vingerne dynker hun;
rullingen træder hun; aldrig synker hun.
In der Schaumkämme Gischt mit den Schwingen blinkt sie,
Die Wogen tritt sie, niemals versinkt sie.
Med havet hun daler; med havet hun stiger;
i havblik hun tier; mod storm hun skriger.
Sie folgt ihren Tälern, sie folgt ihren Höhen,
Sie schweigt mit der Stille, sie schreit mit den Böen.
Det er en færd mellem flyven og svømmen,
som midt mellem himmel og afgrund drømmen.
Es ist eine Fahrt zwischen Schwimmen und Fliegen,
Ein sich zwischen Himmel und Abgrund Wiegen.
For tung for luften, for let for bølgerne –;
digterfugl, digterfugl, – der har vi følgerne!
Zu leicht zum Schwimmen, zu schwer zum Schweben –;
Dichtervogel, Dichtervogel, – wie willst du da leben!
Ja, og hvad værst er, – i lærdes øjne
gælder det meste for skipperløgne.
Doch nicht genug, – die Gelehrten erklären
Auch noch das meiste für Seemannsmären.
Permanent link
http://www2.hf.uio.no/common/apps/permlink/permlink.php?app=polyglotta&context=ctext&uid=3d962fba-accc-11e0-ab97-001cc4df1abe
Go to Wiki Documentation
Enhet:
Det humanistiske fakultet
Utviklet av:
IT-seksjonen ved HF
Login