LIND. Det har jeg sagt; men sligt er at forstå, naturligvis, cum grano salis –
LIND. Those were my words; they must be understood, Of course, cum grano salis--
FALK. Nå!
FALK. Very good!
LIND. Om formiddagen vil jeg nyde lykken, det er jeg fast bestemt på.
LIND. In the forenoons I well enjoy my bliss; That I am quite resolved on--
FALK. Det er kækt!
FALK. Daring man!
LIND. Jeg må jo hilse på min nye slægt, så tiden går alligevel tilspilde; men nogen yderligere forrykken af timeplanen lønned sig nok ilde.
LIND. I have my round of visits to the clan; Time will run anyhow to waste in this; But any further dislocation of My study-plan I strongly disapprove.
FALK. Og endda vilde du i forrige uge gå i den vide verden ud med sang.
FALK. A week ago, however, you were bent On going out into God’s world with song.
LIND. Ja, men jeg skønte turen blev for lang; de fjorten dage kan jeg bedre bruge.
LIND. Yes, but I thought the tour a little long; The fourteen days might well be better spent.
FALK. Nej, du blev hjemme af en anden grund; du snakked noget om at dalens bund for dig har højfjeldsluft og fuglekvidder.
FALK. Nay, but you had another argument For staying; how the lovely dale for you Was mountain air and winged warble too.
LIND. Ja vistnok, – luften her er meget sund; men den kan nydes, om man også sidder i regelmæssigt arbejd med sin bog.
LIND. Yes, to be sure, this air is unalloyed; But all its benefits may be enjoyed Over one’s book without the slightest bar.
FALK. Men bogen var det jo, der ej forslog, som himmelstige –
FALK. But it was just the Book which failed, you see, As Jacob’s ladder--