You are here: BP HOME > Olaf Liljekrans > fulltext
Olaf Liljekrans

Choose languages

Choose images, etc.

Choose languages
Choose display
  • Enable images
  • Enable footnotes
    • Show all footnotes
    • Minimize footnotes
Search-help
Choose specific texts..
Olaf Liljekrans
    Click to Expand/Collapse Option Complete text
Click to Expand/Collapse OptionTitle
Click to Expand/Collapse OptionDramatis personæ
Click to Expand/Collapse OptionStage
Click to Expand/Collapse OptionACT I
Click to Expand/Collapse OptionACT II
Click to Expand/Collapse OptionACT III
Back to library
ANDEN SCENE.
Arne fra Guldvik (viser sig med sine slægtninge, mænd og kvinder, spillemænd o. s. v. i baggrunden til højre på den anden side af elven; de er alle i højtidsdragt. Straks efter Hemming fra samme side.)  
SCENE II
[ARNE of Guldvik appears with his relatives, men and women, minstrels, etc., in the background to the right on the other side of the river; they are all in festive attire. Shortly afterwards HEMMING from the same side.] 
EN AF FØLGET.
Se her går vejen. 
ONE OF THE RETINUE.
See, here goes the way. 
EN ANDEN.
Nej her! 
ANOTHER.
No, here! 
EN TREDIE.
Visst ikke, her må det være. 
A THIRD.
Not at all, it must be here. 
ARNE FRA GULDVIK.
Se så, står vi nu fast igen! (kalder.) Hemming! hvor er Hemming? 
ARNE OF GULDVIK.
Well, well, are we now astray again!

ARNE OF GULDVIK.
[Calls.]
Hemming! Where is Hemming? 
HEMMING
(træder ind).
Her! 
HEMMING.
[Enters.]
Here! 
ARNE.
Har jeg ikke sagt, du skal holde dig nær hos for at gå mig tilhånde. 
ARNE.
Have I not told you to keep yourself close so as to be of some service to me? 
HEMMING.
Det var jomfru Ingeborg – hun vilde, – og så – 
HEMMING.
It was Mistress Ingeborg--she wanted,--and so-- 
ARNE
(ærgerlig).
Jomfru Ingeborg! Jomfru Ingeborg! Er du jomfru Ingeborgs terne? Du er min riddersvend, du skal tjene mig; får du ikke kost og løn derfor? Nå, sig os, hvor vejen går, vi sidder fast. 
ARNE.
[Annoyed.]
Mistress Ingeborg! Mistress Ingeborg! Are you Mistress Ingeborg’s maid? You are my page; it is me you shall serve. Do you not get your keep and wage therefor? Come, tell us where the way goes,--we are stuck. 
HEMMING
(uviss).
Vejen? Ja, jeg er lidet kendt heroppe, men – 
HEMMING.
[Uncertain.]
The way? Well now, I am little acquainted up here, but-- 
ARNE.
Kunde jeg ikke tænke det, det er altid den gavn, jeg har af dig! Ja, så må vi holde til i ødemarken i nat, så sandt jeg heder Arne fra Guldvik. 
ARNE.
I might have known it,--that is always the service you give me! Well, we shall have to spend the night in the wilderness, as sure as I am Arne of Guldvik. 
HEMMING
(der imidlertid har fået øje på levningerne af broen).
Ej, det har liden nød, her kommer vi over. 
HEMMING.
[Who has in the meantime spied the remnants of the bridge.]
Aha, no need of that; here we can get across. 
ARNE.
Hvorfor siger du så ikke det straks? 
ARNE.
Why didn’t you tell us so in the first place? 
ALLE
(går over elven og kommer ned i forgrunden).  
[All cross the river and come forward on the stage.] 
ARNE
(ser sig om).
Ja, nu kender jeg mig igen. Elven der er grænseskellet mellem mine og fru Kirstens enemærker. (peger tilvenstre.) Dernede ligger hendes gård; om en time eller to kan vi sidde lunt i brudehuset, men så må vi også rappe os. (kalder.) Ingeborg! – Hemming! hvor er nu Ingeborg igen? 
ARNE.
[Looks about.]
Yes, now I have my bearings again. The river there is the boundary between Lady Kirsten’s dominions and mine.

ARNE.
[Points to the left.]
Down there lies her estate; in another hour or two we can sit cozily in the bridal house, but then we must hurry along.

ARNE.
[Calls.]
Ingeborg!--Hemming! Now where’s Ingeborg? 
HEMMING.
Bagved, oppe i lien. (viser til højre.) Hun leger med sine brudepiger; grønne kviste henter de ned fra hæggetræerne og jages dermed under lyst og latter. 
HEMMING.
In the rear, up on the hillside.

HEMMING.
[Points to the right.]
She is playing with her bridesmaids; they gather green twigs from the cherry trees and run about with joy and laughter. 
ARNE
(forbitret, men med dæmpet stemme).
Hemming! dette bryllup gør mig helseløs, såmegen harme voldes mig derved. (ser udad til højre.) Der render de, se, nej se kun! Det var hende, som fandt på, at vi skulde tage over fjeldet, istedetfor at følge vejen, så kom vi snarere frem, mente hun, og ikke desmindre så – hu! jeg kunde blive gal derover; alt imorgen skal hun for alteret; er det de høviske sæder, hun skulde beflitte sig på! Hvad vil fru Kirsten sige, når hun finder min datter så ilde optugtet? (da Hemming vil tale.) Ja, for det er hun; hun er ilde optugtet, siger jeg. 
ARNE.
[Bitterly but in subdued voice.]
Hemming! this wedding makes me sick; there are so many vexations about it.

ARNE.
[Gazes out to the right.]
There they run,--just look at them! It was she who hit upon the idea of going over the mountain instead of following the highway; we should reach our goal the sooner, she thought;--and yet notwithstanding--hm! I could go mad over it; tomorrow is she to go to the altar. Are these the decorous customs she ought to observe! What will Lady Kirsten say when she finds my daughter so ill disciplined?

ARNE.
[As HEMMING starts to speak.]
Yes, for that she is; she is ill disciplined, I say. 
HEMMING.
Husbond! I skulde aldrig giftet jer datter ind i fru Kirstens æt; fru Kirsten og hendes frænder er højbårne folk og – 
HEMMING.
Master! You should never have married your daughter into Lady Kirsten’s family; Lady Kirsten and her kinsmen are high-born people-- 
ARNE.
Du er dum, Hemming! højbåren, højbåren! jo, det skal godt forslå, det hverken gøder eller føder nogen mand. Er fru Kirsten højbåren, så er jeg rig; jeg har guld på kistebunden og sølv i skabet. 
ARNE.
You art stupid, Hemming! High-born, high-born! Much good that will do,--it neither feeds nor enriches a man. If Lady Kirsten is high-born, then I am rich; I have gold in my chests and silver in my coffers. 
HEMMING.
Ja, men eders grander gør sig lystige over det forlig, som I har sluttet med hende. 
HEMMING.
Yes, but your neighbors make merry over the agreement you have concluded with her. 
ARNE.
Ha, ha! lad dem det, det kommer af, at de under mig ilde. 
ARNE.
Ah, let them, let them; it is all because they wish me ill. 
HEMMING.
De siger, at I har givet slip på jer lovlige ret for at få jomfru Ingeborg gift med Olaf Liljekrans; ja, jeg skulde vel ikke nævne det; men der er gjort en nidvise om jer, husbond! 
HEMMING.
They say that you have surrendered your legal right in order to have Ingeborg married to Olaf Liljekrans; I shouldn’t mention it, I suppose,--but a lampoon about you is going the rounds, master! 
ARNE.
Det er løgn i din hals, der er ingen, som tør gøre nidviser om Arne fra Guldvik. Jeg har magt; jeg kan jage dem fra hus og gård, såsnart det lyster mig. Nidvise! jo, du skønner dig godt på nidviser! – Har de gjort viser, så er det til hæder for bruden og hendes fader! (opbrusende.) Men det er en ussel vise forresten, ret en ussel vise, siger jeg dig; det er ingen kvædekyndig mand, som har sat den sammen, og får jeg engang tag i ham, så – 
ARNE.
You lie in your throat; there is no one dares make a lampoon about Arne of Guldvik. I have power; I can oust him from house and home whenever I please. Lampoon! And what do you know about lampoons!--If they have composed any songs, it is to the honor of the bride and her father!

ARNE.
[Flaring up.]
But it is a wretched bit of verse nevertheless, really a wretched bit of verse, I tell you. It is no man skilled in the art of poetry who has put it together, and if I once get hold of him, then-- 
HEMMING.
Ej, hushond! så kender I den da? Er der nogen, som har dristet sig til at synge den for jer? 
HEMMING.
Aha, master! then you know it too? Is there some one who has dared sing it to you? 
ARNE.
Synge, synge; stå nu ikke der og hold mig op med snak. (til de andre.) Afsted, mine frænder, lidet må vi dvæle, ifald vi skal række frem til brudehuset før midnat. I skulde hørt, hvad Hemming fortæller. Han siger, der går et sikkert ord om, at fru Kirsten har både brygget og baget i fem fulde dage for at tage imod os med ære; er det ikke sandt, Hemming? 
ARNE.
Sing, sing! Now don’t stand there and delay me with your twaddle.

ARNE.
[To the others.]
Away, my kinsmen; little must we delay if we are to reach the bridal house before midnight. You should have heard what Hemming is telling. He says there is a rumor around that Lady Kirsten has baked and brewed for five whole days in honor of our coming. Is it not so, Hemming? 
HEMMING.
Jo, husbond! 
HEMMING.
Aye, master! 
ARNE.
Han siger, hun ejer ikke det sølvkrus så kosteisgt, at hun jo sætter det på bordet både blankt og pudset; så prægtigt et gilde har hun ikke beredt, liden kongen gæstede hendes salig herre for tyve år siden; er det ikke sandt, Hemming? 
ARNE.
He says she owns not the beaker of silver so costly but she places it on the table shining and polished; so splendid a feast she has not prepared since the king came to visit her blessed lord twenty years ago. Is it not true, Hemming? 
HEMMING.
Jo, husbond! (hviskende.) Men, husbond, det er ilde betænkt at sige sligt; fru Kirsten er hoffærdig over sin byrd; hun mener, der times jer en hæder ved dette giftermål, lidet kan I vide, hvorlunde hun agter at te sig mod sine gæster. 
HEMMING.
Aye, master!

HEMMING.
[Whispering.]
But, master, it is ill-thought to say such things; Lady Kirsten is proud of her birth; she thinks this marriage is somewhat of an honor to you; little you know how she intends to show herself to her guests. 
ARNE
(sagte).
Ej, hvilken snak. (til de andre.) Han siger, fru Kirsten har ingen ro på sig; både dag og nat færdes hun i fadebur og i kælder. Er det ikke –? (studsende, idet han ser ud til venstre.) Hemming! hvad er det! Se hid, hvo kommer der? 
ARNE.
[Softly.]
Ah, what nonsense!

ARNE.
[To the others.]
He says Lady Kirsten gives herself no rest; both day and night she is busy in pantry and cellar. Is it not--?

ARNE.
[Startled as he looks out to the right.]
Hemming! what is that? See here, who is that coming? 
HEMMING
(med et udråb).
Fru Kirsten Liljekrans! 
HEMMING.
[With a cry.]
Lady Kirsten Liljekrans! 
ALLE
(forbausede).
Fru Kirsten!


 
ALL.
[Astonished.]
Lady Kirsten!


 
Permanent link
Go to Wiki Documentation
Enhet: Det humanistiske fakultet   Utviklet av: IT-seksjonen ved HF
Login